"Frie Ord" på Den2Radio

På Bogforum i november inviterede Dansk PEN danske forfattere til kort at tage ordet under overskriften Frie Ord. Hver hele time afløste forfattere og skribenter hinanden med fortællinger, kommentarer og opfordringer.

Dansk PENs præsident Anders Jerichow afsluttede rækken af indlæg med at opfordre os til at glemme den gode opdragelse og tage  ordet for at minde regering, opposition og os alle sammen om de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, for at støtte de mennesker ude i verden, der tager ordet og bliver forfulgt, når de gør det.

Den2Radio optog Anders Jerichows opfordring - hør den på www.den2radio.dk
- scroll ned til Alfabut og klik dér.