| Råd til en ung forfatter |
|
Digt af den prisbelønnede serbiske digter og romanforfatter Danilo Kis (1935-1989)
Danilo Kis (1935-1989) Prisbelønnet romanforfatter og digter, født i
Vojvodina i det nordlige Serbien med af græsk-katolsk montenegrinsk mor
og en ungarsk-jødisk far, der forsvandt, antagelig i kz-lejr. Kis boede størstedelen af sit liv i Beograd, hvor han underviste på universitet, men var også i lange perioder bosat i Frankrig. Han skrev på serbokroatisk. Danilo Kis var Dansk PENs gæst i København i 1986. Hans betydeligste bog på dansk er En grav til Boris Davidovic fra 1976 (da.1983) Nærværende digt er redigeret og oversat af Niels Barfoed fra en række forskellige sprog, dog ikke fra serbokroatisk. Råd til en ung forfatter Tag imod priser fra fyrsterne med ligegyldighed, men gør intet for at fortjene dem. Vær ikke servil, for så vil fyrsterne opfatte dig som deres dørvogter. Vær ikke opblæst, for så ligner du fyrsternes dørvogtere. Lad dem ikke overbevise dig om, at det du skriver er unyttigt for Samfundet. Tro ikke, at det du skriver, er ”samfundsnyttigt”. Tro ikke, at du selv er en nyttig samfundsborger. Lad dig heller ikke overbevise om, at du er en parasit på samfundet. Stol på, at din sonet er mere værd end politikerne og fyrsternes tale. Du skal vide, at din sonet betyder intet i sammenligning med politikernes Og fyrsternes retorik. Hav din egen opfattelse om alting. Udtal ikke din opfattelse om alting. Tal ikke i nationens navn, for hvem er du at ville repræsentere nogen anden end dig selv? Stå ikke i opposition, du står ikke overfor, men nedenunder. Stå ikke ved magtens og fyrsternes side, for du står over dem. Kæmp mod social uretfærdighed, uden at gøre et program ud af det. Lad ikke kampen mod social uretfærdighed styre dig bort fra din vej. Lær andres tanker at kende og forkast dem siden. Skab ikke et politisk program, skab ikke noget program overhovedet: Du skaber inde fra verdens kaos. Tag dig i agt for dem, som foreslår endelige løsninger. Bliv ikke minoriteternes forfatter. Så snart du begynder at føle dig i slægt med en gruppe, skal du sætte spørgsmålstegn ved dig selv. Skriv ikke for ”gennemsnitslæseren”, alle læsere er gennemsnitlige. Skriv ikke for eliten. Eliten findes ikke. Du er eliten. Tænk ikke på døden, men glem ikke, at du er dødelig. Tro ikke på forfatterens udødelighed, det er akademiske dumheder. Vær ikke gravalvorlig, for det er komisk. Vær ikke klovn, for fyrsterne er vant til at blive underholdt. Vær ikke hofnar. Tro ikke, at forfatterne er ”menneskehedens samvittighed”. Det har du set for mange skurke, der vil være. Lad dig ikke indbilde, at du ikke er nogen eller noget; du har allerede set, at fyrster frygter poeter. Gå ikke i døden for nogen idé og overtal ikke nogen anden til at dø. Vær ikke fej, og foragt de feje. Glem ikke, at heltemod kræver en høj pris. Skriv ikke til fester og jubilæer. Skriv ikke hyldesttaler, det kommer du til at fortryde. Besyng ikke nationalhelte, det kommer du til at fortryde. Kan du ikke sige sandheden, så ti. Vogt dig for halve sandheder. Vær ikke tolerant af høflighed. Insister ikke på retfærdighed for enhver pris: Med dumheden lader der sig ikke diskutere. Lad dig ikke bilde ind, at vi alle har lige meget ret, og at smag ikke kan diskuteres. Diskuter ikke med ignoranter om ting, de lige har hørt for første gang fra dig selv. |
