| Jeg har ingen problemer |
|
Jeg mærker efter hvordan jeg har det… Jeg har ingen problemer Mit udseende er acceptabelt På nogle unge piger virker mit hvide hår tiltrækkende Mine briller fungerer fint og min kropstemperatur er præcis 37 grader Min skjorte er nystrøget og mine sko klemmer ikke tæerne Jeg har ingen problemer
Min hænder er ikke bagbundne og min mund er endnu ikke blevet lukket Indtil videre er ingen dom udsagt over mig Jeg er heller ikke blevet fyret fra mit arbejde og jeg må godt besøge dem af mine slægtninge, som sidder i fængsel Jeg må endog besøge nogle af deres grave i visse lande Jeg har ingen problemer
Det undrer mig ikke at min ven har ladet et horn vokse ud af sin pande og jeg er vild med så dygtig han er til at skjule sin hale som man tydeligt kan se under hans tøj Jeg kan også godt lide hans rolige klør Han kan komme til at slå mig ihjel men jeg tilgiver ham Han er dog min ven og han må godt gøre mig fortræd indimellem Jeg har ingen problemer
TV speakerens smil gør mig ikke længere syg og jeg har vænnet mig til at de kakifarvede stopper mine farver dag og nat; derfor har jeg altid mine personlige papirer på mig selv i svømmehallen Jeg har ingen problemer
I aftes tog mine drømme nattoget Jeg havde svært ved at tage afsked med dem Siden kom nyheden om at toget var kørt af sporet i en dal uden tilsåede marker (togkonduktøren var eneste overlevende) Jeg sagde, Gudskelov; jeg græd heller ikke så meget for jeg har mange små mareridt som jeg, om Gud vil vil udvikle til store drømme Jeg har ingen problemer
Siden jeg blev født og til nu har jeg mærket efter hvordan jeg har det og i min desperation husker jeg at der er et liv efter døden Jeg har ingen problemer
Men jeg spørger Gud! Er der et liv ”før” døden? |

